Til minde om Karl og Rosa

100 danskere tog med DKP/ML og KPiD's fælles busser til Berlin for at deltage i den årlige minde-demonstration. De fik en fantastisk oplevelse.

:af Jytte Svensson

 - Vi vil ændre denne stat. Den  vil  blive socialistisk i fremtiden, siger Anna fra ungdomsforbundet SDAJ's arrangørgruppe.

Det er lørdag aften i Berlin og vi er til informationsmøde om søndagens demonstration.

Det drejer sig om den årlige mindemarkering for de to grundlæggere af det Tyske Kommunistiske Parti (KPD), Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Det ventes, at 20-30.000 mennesker vil deltage i demonstrationen der går fra Frankfurter Tor til gravpladsen Friedrichsfelde i det østlige Berlin.

Vi er omkring 100 danskere, flest unge, der er taget med DKP/ML og KPiD's fælles busser fra Århus og København. Vi bliver modtaget af SDAJ, som også står for overnatningen i en sportshal. SDAJ, den socialistiske tyske arbejderungdom, er et selvstændigt ungdomsforbund, men arbejder tæt sammen med det tyske DKP.

International ungdomsblok

Anna snakker videre om sikkerhed og om at danne kæder og beskytte "blokken".

Det er en bred alliance af partier og organisationer på den berlinske venstrefløj, der står bag den årlige minde-demonstrationen, som er meget velorganiseret.

Lang tids erfaring med politiets arbejdsmetoder har givet arrangørerne nogle erfaringer i, hvordan de bedst muligt beskytter demonstrationen imod politiprovokationer. Derfor bliver demonstrationen organiseret i blokke, som står under ansvar og beskyttelse af en af de organisationer, der er med i arrangørgruppen.

Søndag danner vi danskere sammen med østrigske og tyske ungkommunister "Den internationalistiske ungdomsblok", hvis gennemsnitsalder forøges en smule på grund af nogle af de tilrejsende.

Med i vores busser er nemlig flere gamle kommunister mellem 70 og 80 år. De har taget den lange vej i bus for at være en del af denne flotte manifestation. For dem går der en lige linie fra modstandskampen til de årlige demonstrationer.

Under parolen "Ingen penge, ingen mennesker til den imperialistiske krig - vi kæmper for vores ret til et liv i fred" bevæger vores blok sig ind på sin plads i demonstrationen.

Unge mennesker skiftes til at skubbe en højttalervogn midt i blokken. Herfra gjalder slagsange og paroler, og ind imellem opfordres deltagerne til at danne kæder og lukke huller i demonstrationen eller slutte op om højttalervognen, hvis politiet kommer lidt for tæt på. Langs med blokken går demonstrationsledelsens vagtværn og danner kæde på langs af demonstrationen for at beskytte den på steder, hvor der er brug for det.

Fra mange lande

Det er en fantastisk oplevelse at være med. Så mange mennesker sammen, vurderinger fra arrangørerne lyder på, at der er et sted mellem 30 og 50.000 i demonstrationen.

Hjemme er vi jo ikke forvænt med demonstrationer af den størrelse. Her får vi virkelig oplevelsen af at være en del af noget større, mange mener det samme som os.

Det hele er fantastisk velorganiseret og (selv)disciplinen er stor. Demonstrationstoget bevæger sig langsomt fra Frankfurter Tor til Friedrichsfelde. Over 100.000 mennesker er i løbet af dagen defileret forbi mindesmærket for socialismens forkæmpere og der ligger bunker af røde nelliker.

Folk fra Østrig, Grækenland, Danmark, Frankrig, Luxemburg, Belgien og fra hele Tyskland er rejst langt for at vise deres støtte til socialismen og mindes de to Karl og Rosa, fortæller arrangørerne.

Det er de to, der har lagt navn til den årlige mindemarkering og demonstration, fordi de blev myrdet af frikorps-soldater den 15. januar 1919. Men mange andre af socialismens store ligger begravet på gravpladsen. På mindestenen står "Die Toten Mahnen uns" og minder om, at vi skal lære af de døde.

Ved indgangen står Hans Wauer i en bod for KPD, som blev gendannet i januar 1990, mens DDR endnu eksisterede. Han har været ved pladsen siden klokken otte om morgenen og fortæller, at han har set mange mennesker gå forbi. Næsten lige så mange som for to år siden, da der var 80 års mindedag.

 - Dette arrangement er en god tradition i Berlin. Siden 1926 er der blevet demonstreret her, kun afbrudt af tiden under Hitler-fascismen. Dengang blev mindesmærket skændet og fuldstændig jævnet med jorden. I dag for præcis 50 år siden, den 14. januar 1951, blev det nye mindesmærke genindviet af DDR's første præsident. Nu fortsætter traditionen i det kapitalistiske Tyskland som vi nu er tvunget til at leve i, fortæller Hans Wauer.

------------------

Mikkel Nonboe fra Aalborg er 24 år, medlem af KPiD og med i Århus-bussen:

 - Der er mange store demonstrationer, men den her er principiel i forhold til hovedpointerne, som skiller vandene mellem det revolutionære og det reformistiske. Stort set hele venstrefløjen i Berlin står samlet på et fælles grundlag, det er godt at støtte. Og det rusker op i den mellemfolkelige solidaritet, internationalismen.

 - Det er også fedt at opleve, at det rent faktisk er os der er de mange, det er os der er flertallet, det er os der har retten på vores side, så man ikke føler sig alene. Det giver et spark i den rigtige retning. Det giver noget energi til at slå et slag for socialismen, at man har fået det der sus i Berlin.

19-årige Katrine Søborg er 3. g'er og med i bussen fra København:

 - Jeg er med her i dag for at støtte antifascismen i Europa. Der er meget racisme og fremmedhad, og det er vigtigt at vise, at vi er andre, der ikke støtter de aktiviteter. Den generelle højredrejning betyder, at man skal helt til venstre, for at finde nogen der gør noget ved det. Og så ønsker jeg et mere lige samfund, hvor man ikke træder på andre folk. Så folk, der ikke er så velstillede kan få deres liv til at fungere.

Vi møder den 17-årige gymnasieelev Thomas fra Köln ved mindesmærke:

 - Vi er her for at fejre arbejderbevægelsens forkæmpere og vise, at vi er mange, der ikke alle er tilfredse med det samfund vi lever i i dag. Vi mindes de to kommunister Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg og viser folk, at det også i dag er nødvendigt at reagere mod kapitalismen.

Jürg Lorenz fra Hannover er medlem af det kommunistiske pari KPD i Niedersachsen:

 - Det vigtigste for unge kommunister i dag er at de på en meget følelsesbetonet måde bliver konfronteret med den tyske arbejderbevægelses arv og historie, som Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg er ganske særlige repræsentanter for.

 - Karl Liebknecht står jo som den egentlige grundlægger af den tyske arbejderungdoms bevægelse. Han sagde dengang, at "den, der har ungdommen, har fremtiden". En anden af hans grundsætninger lød nogenlunde sådan: "Vi ved ikke om vi kommer til at opleve det, men vores program bliver givet videre, det bliver den frie menneskeheds program, trods alt". Derfor er jeg her i dag - "trotz alledem".

 Fotos: John Rasmussen

Mere om Demonstrationen: www.rosakarl.org

Tilmeld dig årets bustur til Berlin

[DKP/ML Hovedside] * [til Emneoversigt] * [Søg] * [Bestil bøger eller pjecer]