| 02.12.00 - Dagbladet Arbejderen - |
* 1. juni 1994: To dage efter at Ri-Bus har overtaget bybusserne i Esbjerg, kommer den første længere strejke. Ri-Bus vil ikke anerkende loven om virksomhedsoverdragelse.
* 17. juni 1994: Arbejdsretten giver chaufførerne medhold om virksomhedsoverdragelse, men kun til overenskomsten udløber. Ri-Bus opsiger herefter alle lokalaftaler.
* 19. juli 1994: En ny strejke mod manglende toiletforhold. Chaufførerne må stoppe bussen og tisse i busken.
*
10. februar 1995: Den længste og hårdeste arbejdskamp i Danmarks-historien
starter. Skæringsdatoen for overgang til ny overenskomst med lønnedgang på
mellem 15.000 og 30.000 kroner om året nærmer sig.
Det stod hurtig klart, at arbejdsgivere og politikere lokalt og på landsplan
havde udset Ri-Bus som et gennembrud for udlicitering og privatisering.
* 26. februar 1995: De 86 chauffører bliver fritstillet.
* 7. april 1995: Der er landsdækkende aktionsdag. Store arbejdspladser i Esbjerg strejker og bustrafikken er lammet i de fleste store byer landet over. Der udbryder gadekampe i Esbjerg mellem politi med hunde og kampuniformer og demonstrerende.
* 8 og 9 april 1995: Politi med hunde bliver sat ind for at fjerne chaufførerne, der blokerer busanlægget på Ravnevej.
* 19. april 1995: Den socialdemokratiske justitsminister kommer med en opbakning til politiets vold.
* 20. april 1995: Danmark oplever den største solidaritetsstrejke med 250.000 arbejdere der landet over nedlægger arbejdet. Stop privatiseringerne. Støt Esbjerg-chaufførerne. Ordnede løn og arbejdsforhold nu, lyder kravene.
* 24. april 1995: Den socialdemokratiske arbejdsminister Jytte Andersen, truer chaufførerne med at blive trukket i arbejdsløshedsdagpenge. Ingen af chaufførerne har dog meldt sig arbejdsløse og får derfor ikke understøttelse. Jytte Andersen understreger derefter, at arbejdsløse har pligt til at tage skruebrækkerarbejde hos Ri-Bus.
* 29. april. 1995: Politiet optrapper og seks blokadevagter må på skadestuen med hundebid. 113 er på det tidspunkt blevet anholdt.
* 6. maj 1995: 21 skruebrækkerbusser hos Ri-Bus får smadret ruderne.
* 18 maj 1995: Der er stor blokade i Esbjerg med faneborg ved amtsrådet. Socialdemokratiet beslutter sammen med Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet en kupplan for at afslutte blokaderne.
* 24. maj 1995: Antallet af anholdte runder de 300. Justitsministeren støtter fortsat politiets voldelige fremfærd.
*
1. juni 1995: Danmark lukker Esbjerg, hvor DSB's roligantog kører blokadevagter
fra København til Ravnevej. Den dag opgiver politiet at bryde blokaden og der kører
ingen busser i Esbjerg. Aktuelt betegner støttekommiteerne i København for at
være "til venstre for den lysende sti i Peru".
Sommeren over er der blokadesommerlejr ved Esbjerg.
* 4. august 1995: Politiet prøver desperat at knække chaufførerne ved at anholde tre ledende folk og bure dem inde. Det sker efter en banal aktion på Rømø mod en skruebrækkerbil. Det viser sig senere, at politiet har benyttet sig af en provokatør for at få aktionen sat igang.
* 14. august 1995: John Andersen, Bjørn Marcher og Peter Kleist bliver varetægtsfængslet. Det bliver hurtig klart, at det er politiet der har skrevet drejebogen til Rømø-aktionen. Kampen stopper dog ikke. Nye kræfter tager over og hadet til politi og domstol koger under processerne mod de ledende folk.
*
16. oktober 1995: LO står bag et forlig med DA om en "løsning" på
Ri-Bus konflikten. Den underskrives i al hemmelighed af SiD og Ruttebilejernes
Arbejdsgiverforening. Aftalen godkender, at skruebrækkerne kan blive ved Ri-Bus
og siger at Ri-Bus fremover når de mangler folk skal prioritere de gamle
Ri-Bus-chauffører først.
Det stemples som et foræderi mod chaufførernes og arbejdernes kamp for bedre løn
og arbejdsforhold, og skuffelsen over SiD breder sig.
Chaufførerne indser, at det er en for stor fjende at være op imod og beslutter
at nedlægge kampen.
*
11. november 1995: Ri-Bus konflikten slutter med et stort møde i Esbjerg.