| 09.11.00 - Dagbladet Arbejderen - |
I
dag er det 62 år siden, nazisterne huserede i Tyskland og smadrede tusindvis af
synagoer, jødiske butikker og hjem. Mange blev såret og slået ihjel.
Optakt til
Krystalnatten
I
1934 indførte Nazityskland restriktioner mod jøder, der nu ikke længere
kunne tage eksamener som læger, tandlæger, apoteker og sagførere.
I
1935 indførtes "NŸrnberger Gesetze" der fratog jøderne alle
deres borgerrettigheder. De havde ikke længere valgret, kunne ikke få et
offentligt erhverv. Seksuelt samvær og ægteskab mellem jøder og ikke-jøder
blev forbudt. I
1938 kom en yderligere strøm af love, der blandt andet forbød jøder at
gå i teater og biografer, ligesom de fik frataget deres kørekort. De
skulle have et "J" i deres pas, og antage et nyt fornavn. Jødiske
mænd kom til at hedde "Israel" og kvinder fik navet
"Sara" til fornavn. Overgrebene
kulminerede foreløbigt natten mellem den 9. og 10. november da Hitlers
SA-korps (storm tropper) gik løs på jødiske forretninger, boliger og
synagoger. Tusindvis af jøder blev mishandlet og mange myrdet, mens deres
hjem blev plyndret. De
mange glasskår der flød i gaderne dagen efter, gav natten navnet
"Krystalnatten". Propaganda-minister
Gobbels havde lagt grunden for de mange overfald, da han i en tale
berettede om en polsk jøde, der havde forsøgt at myrde en tysk
embedsmand i Paris. Jøderne kom til at betale en bod på en million rigsmark i erstatning til den tyske stat for Krystalnatten. |
Der
er al mulig grund til ikke at glemme nazismens rædsler, nu hvor nazister igen
huserer i en række lande. Heller ikke i Danmark er vi fri for dem.
1992
var året hvor der for alvor skete ting på den danske højrefløj.
I
udlandet var der de seneste år sket en voldsom stigning i nazistiske
aktiviteter. Især i det netop genforenede Tyskland.
Den
udvikling når også til Danmark, i en noget mindre målestok.
1992
er året hvor formanden for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB),
Heinrich Riis Knudsen, bliver afsat efter et intimt forhold til en
"racefremmed" kvinde.
Den
noget yngre Jonni Hansen tager nu over.
Med
den nye formand skifter de danske nazister stil, og bliver mere udadvendte.
"Kampen skal ud på gaden".
Den
16. marts 1992 sprænger en bombe i Internationale Socialisters lokale i Søllerødgade
på Nørrebro i København. Henrik Christensen omkommer.
Politiet
har aldrig opklaret sagen, der bærer det ekstreme højres tydelige stempel.
De
næste år har de danske nazister travlt.
Forsøg
på at oprette et trykkeri i henholdsvis Kværs, og noget senere Kollund,
mislykkes dog efter voldsomme protester og aktioner fra de lokale beboere.
1994
får DNSB fingrene i en villa på Standvejen i Greve, syd for København.
Huset
bliver omkranset af et to meter højt pigtrådsforstærket hegn. Gentagne gange
afholdes der større og mindre demonstrationer uden for huset.
Samme
år afholdes for første gang nazikoncert i Danmark. Det er det daværende Dansk
National Front, der er arrangør.
De
danske nazister marcherer for første gang på gaden, siden besættelsen. Det
sker i den nordsjællandske by Hillerød.
Det
er DNSB der gennemfører den første Hess-march. Ideen er kopieret fra Tyskland,
hvor man har afholdt minde-demonstrationer for den afdøde nazileder siden 1988.
Med
forstærkninger fra blandt andet Tyskland, England, og Sverige, går omkring
150-200 nazister igennem Roskilde.
Politiet
forsøger ihærdigt at beskytte nazisterne mod en større antinazistisk
demonstration. På trods af tåregas, og hundebid når flere antinazister, og
ikke mindst lokale Roskildeborgere, dog igennem politikæderne. Det kommer til
gadekamp.
Nazisterne
får blandt andet smadret ruderne på flere af deres busser og biler.
Politiet
foretager flere hårdhændede anholdelser, primært af deltagere i den
antinazistiske demonstration.
I
1996 er det de svenske nazister der står for minde-demonstrationen i byen TrolhŠttan.
Igen kommer det til sammenstød, først og fremmest mellem politi og
antinazister.
I
Randers forsøger DNSB i længere tid at få fodfæste i byen. Byen klisters
igen og igen til med nazistisk propaganda. Efter et års tid trapper nazisterne
kampen ned. Esben Kristensen, senere næstformand i DNSB, får en bøde for et
voldeligt overfald på antinazister.
I
1997 er det igen danske DNSB der arrangerer Hessmarch. Marchen annonceres i
Roskilde, men de cirka 100 nazister, hvoraf omkring halvdelen er udlændinge,
hopper af S-toget i Køge. Her afholdes en uanmeldt demonstration. Selvom
arrangementet er ulovligt, er politiet ifølge formand Jonni Hansens egne ord:
"Meget large i at imødekomme vores ønsker."
Da
nazisterne er på vej ud af Køge, kommer det til sammenstød mellem dem og de
lokale beboere.
Nazisternes
march ud gennem byen ender i kaos og kun et meget ivrigt politi forhindrer de
ariske krigere i at lide fysisk overlast.
Det
kommer senere til sammenstød mellem politiet, og dele af den antinazistiske
demonstration fra Roskilde, der ankommer til Køge lige efter nazisterne har
forladt byen. Senere er der uroligheder i Greve. Politiet foretager flere
anholdelser, igen primært antinazister.
Samme
år stiller DNSB op til kommunalvalget. 137 stemmer på partiet, hvilket svarer
til 0,5 procent af de afgivne stemmer.
Thomas
Nakabar fra Blood & Honour sender kort efter brevbomber til
"racefjender" i England. Han anholdes senere af politiet, men først
efter at have skudt og såret en betjent. Han idømmes otte års fængsel.
Blood
& Honour er blomstret op siden midten af 90´erne. Det er en bevægelse, i
modsætning til DNSB der er et parti. Bevægelsen har først og fremmest rod i Københavns
sydvest kvarter.
Hessmarchen
1998 er sidste gang DNSB har været på gaden. Ved syvtiden om morgenen
marcherer omkring hundrede nazister ind i Greve og tilbage igen.
En
større antinazistisk demonstration ankommer ved middagstid, og angribes senere
af politiet med tåregas.
I
februar 1999 overtager "Retshjælpen", en forening under DNSB, en
ejendom i Nørresundby. Huset har tilhørt en afdød nazist. Ejendommen laves om
til en mindre fæstning. Lokale beboere afholder hver aften fælles sang i
protest mod deres højreekstreme naboer. Aftensangen er fortsat hver aften lige
siden.
To
gange ransager politiet ejendommen, og begge gange finder de skydevåben.
Nyudnævnt
næstformand i DNSB, Esben Kristensen, idømmes 40 dages fængsel, da han forsøger
at slå en mand ned med en økse.
Testamentet
der overdrog huset til DNSB, bliver senere samme år kendt ugyldigt.
1999
kommer nazisterne slet ikke ud for at demonstrere. Til stor vrede for de
udenlandske nazister, men til stor jubel for de 2000 - 2500 antinazister der er
mødt op på Strandvejen i Greve.
Det
lykkes til gengæld for Blood & Honour at gennemføre en mini-Hessmarch i
Svendborg. De lykkes også for lokale medlemmer af Blood & Honour at få et
hus på Langeland. Huset står dog tomt efter nogle måneder.
Der
arrangeres flere nazi-koncerter rundt om i Danmark. Mest kendt er koncerten ved
Torup i Randers, hvor det kommer til kampe mellem politi og antinazister uden
for koncerten.
Den
21. december torpederer DNSB-formand, Jonni Hansen, en gruppe aktivister foran
nazibunkeren på Strandvejen i Greven. Flere personer kvæstes alvorligt.
DNSB-formanden
idømmes senere et års fængsel af Roskilde Byret, og endnu senere halvandet års
fængsel da sagen når landsretten.
Igen
står Blood & Honour bag en uanmeldt demonstration. Denne gang går det ud
over Helsingør, der får besøg af 60 nazister. Størstedelen af
demonstrationens deltagerne kommer dog fra Sverige.
I
Svendborg bosætter en af nazisterne fra Langeland sig, og byen har den seneste
tid været hærget af nazistiske overfald, trusler og nazi-propaganda.
DNSB
virker som om de er ved at miste fodfæste til Blood & Honour, der blandt
andet rekrutterer fra hooligans-miljøerne i AGF, FC København og Brøndby IF.
Der er også tæt samarbejde mellem Blood & Honour i Danmark og deres
svenske meningsfæller.
Den
eneste udadvendte aktivitet på landsplan, som DNSB holder igang, er deres
telefonavis "Radio Oasen".
/RØ