![]()
01.09.00 - Dagbladet Arbejderen
![]()
De
tre dømte i den såkaldte Rømø-sag modtog først onsdag begrundelsen for den
dom, de fik fredag i sidste uge. De har derfor endnu ikke haft tid til at afgøre,
hvorvidt de vil anke dommen, fortæller Jan Mathisen, en af de tre.
Det
fremgår af begrundelsen- de såkaldte domspræmisser - at de tre er blevet dømt
for hærværk mod en skruebrækkers bil, selvom
initiativtageren til hærværket var ulovlig politiagent.
-
Retten har overhovedet ikke taget hensyn til de nye argumenter, vi har ført
frem, forklarer Jan Mathisen, en af de tre dømte i sagen.
-
Dommen henholder sig bare til de gamle politirapporter, og til at Landsretten
har afgjort, at brugen af en lovlig politiagent ikke har haft indflydelse på hærværksaktionen.
-
Men det havde det i allerhøjeste grad. Den hærværksaktion ville aldrig være
blevet til noget uden politiets indblanding, fastslår Jan Mathisen.
I
forhold til de alvorlige anklager er dommen meget mild - selve hærværksaktionen
bedømmes til 14 dages betinget hæfte.
-
Vi har fået at vide, at hvis vi anker til Landsretten, og den også finder os
skyldige, så kan vi regne med en meget hårdere straf. For mig at se har vi fået
de milde domme, netop for at vi selv skal vælge at lukke sagen, og sige:
"Det var det.", slutter Jan Mathisen.
/He
![]()